Rikke er 21 år og bor i København. Hun elsker at høre musik, og hun kan især godt lide dansk musik. Hun går ofte til koncert sammen med sine venner. De går på Vega, Loppen eller et andet spillested i byen og hører nogle nye, spændende bands. Rikke bruger mange penge på musik. Hun køber ikke så mange cd’er, men hun downloader mange musiknumre fra nettet. Hun køber også mange vinylplader, for hun elsker lyden af vinyl.